Margin Call
2011
Drama
Jeg har efterhånden fået set en del film om finanskrisen. Wall Street: Money Never Sleeps og Inside Job er nogle af dem, og jeg havde enormt svært ved at forstå, hvad der foregik i begge. Så jeg satte mig til at se Margin Call, med fornemmelsen af, at jeg højst sandsynligt ikke ville ane, hvad der ville blive snakket om. Men det viste sig at være en film, hvor det er ligegyldigt om man har styr på penge og tal.
Filmen foregår i en indflydelsesrig bank i USA og handler om den unge Peter Sullivan der genoptager en opsiget kollegas arbejde og opdager, at der er noget helt galt med firmaets økonomi. Det næste der udspiller sig er en nats intens drama, hvor alle topfolkene bliver indkaldt og firmaets fremtid bliver sat på spidsen. Vi er vidner til finanskrisen fødsel og overværer dens bagmænds håndtering af den.
Margin Call hæver sig over at være en redegørelse af finanskrisens begyndelse og bliver en beretning om ligegyldighed, håbløshed, egoisme og empati. Man behøver langtfra at være ekspert på økonomi, da man får det hele forklaret og dermed kan lægge alt sit fokus på at lære rollerne at kende og komme ind på dem. Et kæmpe plus ved filmen er dens kronologiske fortælling der strækker sig over en nat. Dette tilfører intensitet, og at filmen går hen og får en "thriller" stemning over sig. Derudover ser vi nogle fine skuespil præstationer af bl.a. Kevin Spacey og mange af de andre medvirkende.
Men som sagt er det mest af alt historien om mennesker, der giver filmen noget helt specielt og løfter den fra at være endnu en film om krisen. Vi møder forskellige typer mennesker med forskellige værdigrundlag der alle skal tage stilling til det evige etiske spørgsmål: Penge over mennesker, eller mennesker over penge?
