At spille på en visionær og en sindssyg

A Dangerous Method

2011

Biografi/Drama

Det var et brud med menneskesynet, da Freud i sin tid præsenterede sin psykoanalyse for verden. Bort var oplysningstidens tanker om det individuelle menneske, der handlede rationelt og reflekteret, da Freud forenklede hele menneskets virke ned til et enkelt udgangspunkt: Seksualdriften. Alt hvad vi gør er baseret på seksualitet. En banebrydende tanke, som på må og få fik tilhængere i Europa, og som senere blev dybt respekteret. Selv i dag er Freuds tanker ikke helt forkastet, selvom nye metoder siden hen har set dagens lys. A Dangerous Method har til formål at skitsere psykoanalysens begyndelse og udvikling i de spæde år af dens fødsel. Mesteren Freud (Viggo Mortensen) giver sin erfaring videre til lærlingen Carl Jung (Michael Fassbender) som afprøver den på den sindssyge Sabina Spielrein (Keira Knigthley). Og ligesom tankerne og ideerne om driften føres videre, opdager Carl Jung, at det hele ikke kun er teori - men noget han også mærker på egen krop.

A Dangerous Method er altså en biografisk film, der netop omhandler disse tre kernepersoner inden for psykoanalysen og deres indbyrdes relationer. Carl Jung tager Sabina Spielrein som patient og afprøver psykoanalysens metoder på hende. Han vælger at udspørge hende uden at hun kan se ham, og det er bl.a. derfor filmen har navnet A Dangerous Method. Men det er ikke den eneste farlige metode Carl Jung benytter sig af. Den seksualdrift som Sebina så tydeligt er blevet skør af, kan han genkende i sig selv, og må nu granske sin morale og professionalitet, for at finde ud af, hvad han skal gøre. Alt imens søger han bekræftelse og intellektuel stimulans hos sin faderfigur Sigmund Freud, men da dette forhold også bliver mere og mere betændt, er Dr. Jung i vildrede og kunne måske godt selv bruge en psykolog at tale ud med.

Vi bevæger os i de øvre luftlag af intelligens, når vi ser denne film. Handlingen er præget af meget stilstand, da både psykoanalysen bliver vendt og drejet i diverse dialoger mellem hovedrolleindehaverne og biroller ligeså. Drømme tydes og begreber sættes under debat. Filmen får karakter, og problemstillingerne er interessante. Dilemmaerne er mange, og de er alle spændende at dykke ned i. Det omhandler jo som sagt først og fremmest om Freud og Jungs forhold, så hvorfor skulle det hele heller ikke gå op i snak og debat? Eller gør det nu det? For er det her en kærlighedshistorie mellem en psykolog og en patient, eller er det en historie om et meningsfuldt venskab? Jeg er i tvivl om, hvad intentionen med filmen er, og det er frustrerende. Ved slutningen føler man denne tomhed, som man gør, når man ikke rigtig ved, hvad man skal forlade biografen med. Begge historier havde noget at fortælle, men hvad var det, der var vigtigst? Ja, det ved jeg faktisk ikke.

Det er dog værd at nævne, at filmen indeholder nogle formidable skuespilpræstationer fra Michael Fassbender og Keira Knightley. Fassbenders portræt af Carl Jung er yderst troværdigt, og hans indre konflikt står klar for os. Keira Knightley, som jeg normalt ellers ikke bryder mig om, overrasker i denne film med sin indlevelse og kropsliggørelse af den splittergale Sebina Spielrein. Den undertrykte seksualitet hun udtrykker er gennemført helt ud til fingerspidserne, og Jungs fascination af hende, har vi forståelse for. 

Alt i alt er A Dangerous Method en til dels vellykket film. Dens sofistikerede og filosofiske aspekt er gennemført og bærer filmen. Disse diskussioner og dilemmaer er spændende, og banebrydende for sin samtid - og med den information i bagagen, kan man virkelig nyde filmen. Jeg vil dog anbefale, at man har sat sig en lille smule ind i psykoanalysens kernebegreber og metoder, før man giver sig i kast med filmen. Det fortjener den, og oplevelsen bliver bedre. Men selve budskabet og intentionen med filmen er uklar. Hvad fik jeg ud af, at se denne film? Det er svært at svare på, når rulleteksterne titter frem. Derfor kan filmen ikke få mere end 4 glade grise. Det er en stilfærdig film, som fortjener at blive set, men det er langt fra en gennemført biografisk Hollywood drama, som vi har set så mange gode af. Og vorherre bevares, det skal de alle sammen heller ikke være, men filmen løfter sig ikke rigtig og når et højere niveau. Men det må vi blot erkende og acceptere. Og så kan vi komme videre herfra.