Rock of Glee

Rock of Ages

2012

Musical

Når alt synes lidt trist, og når dagene er lange og grå, har vi alle vores forskellige opmuntringsritualer. I disse snart forekommende vintertider, hvor mørket opsluger optimisme og A-menneskets vigtigste kræfter, så er der måder, hvorpå vi kan finde lidt glæde igen. Og det handler heller ikke kun om vinteren - vi er i finanskrise, og der er brug for optimisme. Det er det film som Rock of Ages har til formål at minde os om - at der stadig er plads til glæde, sang og optimisme. Virkelighedseskapismen. Og som så mange musicals før er Rock of Ages en musical der eksploderer i et virvar af dans, sang, rock'n'roll, kendis efter kendis og en kærlighedshistorie. Den blev brandet i biograferne som et sommerhit og er nu på DVD som en vintervarmer.

Handlingsforløbet er inspireret af den klassiske "Don't Stop Believing" af Journey fra 1981. 
Så hvorfor ikke bare citere det første vers af denne sang, og så skulle I vist have fået et godt indtryk af den film:

Just a small town girl, livin' in a lonely world 

She took the midnight train goin' anywhere 

Just a city boy, born and raised in south Detroit 

He took the midnight train goin' anywhere 

A singer in a smokey room 

A smell of wine and cheap perfume 

For a smile they can share the night 

It goes on and on and on and on 

(Chorus) 

Strangers waiting, up and down the boulevard 

Their shadows searching in the night 

Streetlights people, living just to find emotion 

Hiding, somewhere in the night. 

Krydret med stjerner som Alec Baldwin, Catherine Zeta-Jones, Russell Brand, og sidst men ikke mindst, Tom Cruise som den Axl Rose inspirerede rockstjerne Stacee Jaxx. En masse glam rock musik, som vi kender den fra svundne tider. Dyppet i glimmer, farver, lys og værsgo: En klassisk filmmusical med ekstra sødme.. og bvadr.

Rock of Ages kan sagtens kategoriseres som en vintervarmer. Hvis vi altså her referer til en opvarmning af de hånlige lattermuskler. For på trods af sine intentioner, om at lave en film om sex, drug and rock'n'roll så går der mere pretty, kissing and pop i den. De to hovedpersoner er ikke særlige elskværdige, og det er da dybt ironisk, at det slet ikke lyder rocket, når de synger, men mere som noget fra et afsnit af "Glee". Det er en gåde for mig, hvordan instruktøren ikke har lagt mærke til denne fundamentale bommert, som er katastrofal for filmen. Og selvom filmen er spækket med stjerner, så gør dette desværre ikke op for noget. Historien spidser aldrig rigtig til, og man tager sig selv i at være bedøvende ligeglad med hvad der foregår på skærmen. Det virker næsten som et forsøg på at for undskylde for filmens dårlige kvalitet, ved at putte så mange kendte ind på rollelisten. Men undskyldningen er ikke godtaget. Tom Cruise i rollen som den sexede, syrede, mystiske, berømte og eftertragtede Stacee Jaxx virker næsten som en joke. Han er langtfra betagende, og jeg tvivler på, at der sidder særligt mange kvinder og bliver opstemte, når de ser på ham.

Det er meningen, at musicals skal rive folk med og give dem lyst til at hoppe op af sofaen, synge med på fuld hammer, løbe ud og købe cd'en, finde sin yndlingssang og dagdrømme om at være en af karaktererne fra filmen. Her dumper Rock of Ages. Og sådan går det ofte, for disse "Broadway musicals" der bliver filmatiseret. Mamma Mia oplevede det samme. Men vi har næsten endnu flere eksempler på at det kan lykkes: Grease, Across the Universe, Phantom of the Opera osv. Filmens lyspunkt er alle de fantastiske sange den indeholder. Både Def Leppard, Journey, Guns'n'Roses og mange af deres kolleger er repræsenteret. Men det er desværre ikke filmens fortjeneste, for man sidder og mindes de originale tekster og ikke de nye versioner.
Rock of Ages får 3 ud af 6 glade grise. Sangene, og nogle af optræderne, er gode, og derfor fortjener den de 3 glade grise. Man havde håbet at manden bag genindspilningen af Hairspray!, Adam Shankman, kunne have formået at gøre det godt igen. Men man kan ikke vinde hver gang. Men som man siger: Don't stop believing.