Engagement eller ligegyldighed

Detachment

2011

Drama

Selvom vi tit falder for hollywood-produktionerne og de Oscar-vindende skuespillere, når vi skal se en film, så er det en gang i mellem det værd at stoppe op og se en independent film. Der er friere tøjler, andre emner og en helt speciel stemning fortalt igennem en interessant filmgenre. Og det er som oftest også film af god kvalitet. Ned fra hylden tog jeg Detachment en film af Tony Kaye, der instruerede American History X som i dag kan kaldes en klassiker. Med Adrien Brody i hovedrollen som den komplekse vikar Henry Barthes var jeg overbevist om, at den skulle med hjem. Jeg stod med en film i hånden, der havde enormt meget på hjerte. Den havde et tema og små historier til at formidle det gennem en tankevækkende fortælling. Men det opdagede jeg selvfølgelig først, da jeg havde sat mig foran skærmen og trykket play. Tænk at man nær var gået forbi denne lille perle.

Gennem livet har Henry Barthes (Adrien Brody) vandret fra klasselokale til klasselokale og vikarieret. Han tror på, at følelsesmæssig distance og en hård facade holder orden og ro i en klasse. Men for Henry Barthes er det egentlig ikke blot en facade - han er hård som sten. Han kan ikke knytte sig eller engagere sig i de elever han møder dag efter dag. Da han ankommer til en ny skole, hvor eleverne sviner lærerne til og allerede er tabt på gulvet, bliver han udfordret i sin overbevisning. Og da lærere, ulykkelige elever og en pige fra gaden også træder ind i hans liv bliver hans naturlige væsen sat på prøve, og han har svært ved at se, hvad han skal gøre. Fortsætte eller ændre sig? Eller har han i det hele taget et valg?

Detachment er en lille film. Der er ikke mange store ord eller overdramatiske scener, men der er store følelser på spil, og vores hovedperson bliver udfordret til det yderste. Det er meget spændende, men ikke på en hæsblæsende måde, men på en ja.. følelsesmæssig måde. Vi kender alle til disse følelser, og filmen udfordrer et eller andet sted også os selv. Både på vores overbevisning, men også fordi filmen ikke er helt letforståelig. De foretagne valg og relationer er ikke helt tydeligt for os, og der er plads til fortolkning. Små klip af tegninger på en tavle bidrager med en mere metaforisk vinkel på filmen, og dette hjælper vores forståelse, men besværliggør den også. For ligesom Barthes, er denne film kompleks og det er ikke helt let at gennemskue alt. Den udfordrer. Ligesom man lige tænker, at en rigtig god independent film vil gøre.

Det har været lidt af en udfordring for mig at skulle anmelde den her film. For det første fordi jeg ikke har gjort det i lang tid, og for det andet fordi jeg på mange måder er ny i genren. Detachment er en virkelig interessant og meget smuk film, fordi den har et virkelig godt udgangspunkt, nemlig engagement vs. ligegyldighed. Et tema som kunne filmatiseres på mange måder, og her er det gjort på en fin, simpel måde, som samtidig er intens og rystende. Jeg var imponeret over, hvad sådan en lille film kunne gøre. Men selvom den kun varer 1 1/2 time, er den tung og den kræver ens fulde opmærksomhed fra start til slut. Det skal en film selvfølgelig, men den kan godt gå hen og blive lidt tung. Derudover kunne filmen godt have udnyttet lidt mere af det kunstneriske element som f.eks. tegningerne på tavlerne. De var smukke, poetiske og brød lidt med seriøsiteten. Et helt nye kunstnerisk element kunne have løftet filmen. Derfor giver jeg den 4 ud af 6 glade grise. Helt klart en film der er værd at se, og den har i hvert fald givet mig som seer blod på tanden: Flere independent film!

Skal nok være lidt mere aktiv her på bloggen fra nu af, håber jeg. Første anmeldelse i lang tid, så skal lige tilbage i rytmen. God jul derude!