05 september, 2012

Når Guderne rammer jorden og sagtens kan klare faldet

Thor 
2011 
Action

Selv har jeg aldrig tilhørt asertroen, hvilket der nok heller ikke er nogen andre der har de sidste mange århundreder, men jeg kender historierne, har læst tegneserierne og har set tegnefilmene. De nordiske guder er en del af Nordens kultur og bagland. Så det at skulle se Asgård anno 2011 møde jorden (eller Midgård skulle man måske sige) er noget af en udfordring at skulle overbevise os om, at man kan gøre med stil. I starten er det underligt - men så bliver det bare bedre og bedre. For på trods af dårlige anmeldelser, så synes jeg slet ikke at Thor var dårlig - faktisk havde den et stort "blockbuster" potentiale, og man var virkelig underholdt. 


Tordenguden Thor (Chris Hemsworth) og hans bror Loke (Tom Hiddleston), sønner af Odin (Anthony Hopkins), står over for snart at skulle overtage deres fars plads som konge af aserne. Men kun en kan blive konge, og Thor får æren, mens Loke må stå på sidelinjen og se på. Men Odin er usikker på om Thor kan formå at være konge og ikke kun en kriger. Da Thors hovmod er startskuddet til en krig mellem jætterne og aserne, er Odin ikke længere i tvivl og forviser Thor til Midgård/jorden. Her møder han Jane (Natalie Portman) og sammen med hende prøver han at finde hjem. Samtidig ser Loke sit snit til få, hvad han mener, der er hans. Det er bror mod bror i denne her Marvel superheltefilm, og det er en virkelig spændende kombination af myte og tegneserie, der præger filmen.


Jeg var ekstremt positivt overrasket. For det første er den grafik og brug af special effects der er blevet benyttet til at skabe Asgård og Jötunheim virkelig fantastisk. Alt er beklædt i guld og bifrost, regnbuepassagen mellem De Ni Riger, er virkelig smukt lavet. Man fornemmer virkelig, at man befinder sig i Gudernes hjem, hvor alt er luksus, og livet er godt. Samtidig ser vi kontrasten i Jötunheim, hvor der kun hersker mørke og grumme væsner, der kun ønsker at vende tilbage til sin forhenværende pragt. 
Sammenspillet mellem Chris Hemsworth og Tom Hiddleston er også fænomenalt godt. De formår hver især at virkelig hengive sig til deres roller, og jeg synes selv, at jeg var vidne til nogle pragtfulde præstationer. Lokes indre dilemma over sit splittede jeg, efterlader seeren konstant i tvivl om hans sande motiver. Og selvom Thors udvikling er forudsigelig, så portrætterer han en virkelig stereotypt billede af Thor, dog med lidt mere hjerte - og det er sgu meget fedt.


Hans ankomst til jorden og møde med det 21. århundrede er også virkelig underholdende, og lige pludselig er filmen også sjov. Dette varer dog ikke ved, og det er ærgerligt. Men når Guderne er ude efter at gøre det af med en, så er der ikke rigtig længere plads til sjov og ballade.
Kærlighedshistorien mellem Thor og Jane er også meget sød. Hvis man ikke tillægger den for meget betydning, så er det bare en fin lille sidegevinst - lad endelig ikke dette være filmens bærende element. Den skal ses som en action film og ikke en romantisk action (??) film - hvis den genre overhovedet findes. Desuden er jeg ikke vild med Nathalie Portman i rollen, da hun ikke virker særlig troværdig. Hun trækker desværre lidt filmen ned, men tilgengæld er der så mange andre gode skuespillere til at opveje det.


Thor skal ses, fordi det både er en værdig optakt til Avengers, men det er også en god film i sig selv. Rent æstetisk er den ekstremt flot, og Tom Hiddleston og Chris Hemsworth gør det afsindigt godt i rollerne som henholdvis Loke og Thor. Desuden har filmen også en høj underholdningsværdi, og det er en perfekt film at se med en masse sodavand og popcorn hjemme i sofaen. Hvis man kan acceptere, at der er så mange film i dag der er forudsigelige og fyldt med klichéer, men som stadig kan være sindssygt gode, så har du den guddommelige evne til at kunne se igennem dette og nyde Thor for det den er: En god superhelte film. Hermed: 4 ud af 6 glade grise.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar